LEGO Modular Buildings-serien fortsætter med dette spektakulært detaljerede stormagasin i 3 etager, der er bygget i realistisk målestok og byder på masser af særlige byggeteknikker og sjældne elementer.
På gaden udenfor går byens borgere rundt med indkøbsposer, sender breve fra postkassen og beundrer mannequinerne i udstillingsvinduerne. De kan også køle af ved isboden, mens en travl vinduespudser arbejder ovenover.
Gå ind gennem de roterende døre, og oplev tøjafdelingen i stueetagen med kasseapparat, prøverum, hatte, smykker, parfume og endda et udvalg af ekstra bukser.
En klodsbygget rulletrappe fører kunderne op til husgerådsafdelingen på første sal, hvor der er glasvarer og guldfarvede tallerkener til særlige lejligheder. Fortsæt til øverste etage, hvor legetøjsafdelingen byder på et legehus og et løbehjul under en imponerende lysekrone over det åbne atrium.
På taget finder du et stort reklameskilt og et ovenlysvindue.
Føj dette klassiske stormagasin til din LEGO Modular Buildings-samling.